Når vi taler om hundetræning, tænker de fleste på øvelser, godbidder og kommandoer. Men hos Onlinehund.dk ved vi, at ægte forandring og læring begynder et helt andet sted - nemlig i nervesystemet. Og her spiller vagusnerven en hovedrolle.
Med REASOM METODEN arbejder vi bevidst med at aktivere hundens tryghedssystem gennem relation, sansning og forudsigelighed - alt sammen for at stimulere den vagale respons og fremme læring på et trygt, stabilt fundament.
🧠 Hvad er vagusnerven?
BY: Onlinehund.dk
Vagusnerven er den længste kranienerve i kroppen og en central del af det parasympatiske nervesystem - det system, der aktiveres, når kroppen er i ro og tryghed. Den styrer bl.a. hjerterytme, vejrtrækning, fordøjelse og immunrespons. Når vagusnerven er aktiv, dæmpes kroppens alarmberedskab, og i stedet fremmes nærvær, fordøjelse og læring.
En aktiv vagusnerve = en læringsparat hund
Når vagusnerven aktiveres, sendes signaler om tryghed til hjernen. Det udløser en kaskade af gavnlige neurokemiske processer - bl.a. frigivelsen af:
Serotonin (det beroligende lykkehormon)
Melatonin (søvn - og rytme hormon)
Oxytocin (kærligheds - og tilknytningshormon)
Det betyder, at en hund med en aktiv vagus nerve er mere åben, tillidsfuld, samarbejdsvillig og i stand til at lære.